ENDELIG er foråret på vej og det skal fejres – med Bourgogne, naturligvis!
Domaine Denis Père et Fils er et familiedrevet vinhus i hjertet af Bourgogne. De hører til i kommunen Pernand-Vergelesses, som ligger lige på grænsen mellem Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med huset under en vinferie til Bourgogne tilbage i 2015, hvor jeg faldt pladask for deres rene, terroirdrevne stil og dedikation på alle kvalitetsniveauer. De subtile, men dog distinkte forskelle i vine fremstillet på samme druesorter fra samme region, af samme hænder, endda ofte i samme årgang, blæste mig bagover. Den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.
Derfor har jeg sammensat en smagekasse fra Domaine Denis. Kassen består af tre forskellige rødvine på Pinot Noir, to hvidvine på Chardonnay samt en lille sjældenhed, nemlig en hvidvin på Bourgognes “hemmelige” grønne druesort, Aligoté.
Der er under 30 kasser til salg, så det er først til mølle…

